Udstillingen Fra Alpha til Beta dokumenterer webbet’s designhistorie, fra www blev grafisk og frem til i dag. Udstillingen har en designvinkel på webhistorien og er udviklet i regi af Center for Designforskning.
I fremtiden vil der komme flere udstillinger med andre vinkler.
Kom gerne med forslag i udstillingens kommentarfelter.
Opdag og bidrag
Gå på opdagelse i webmuseets store samling og bidrag med dit materiale |
Skab din samling
Fortæl en personlig eller faglig webhistorie med dine vinkler |
Gå på udstilling
Se de kuraterede udstillinger og bliv klogere på webbets historie |
Nettet bliver grafiskIndtil begyndelsen af 1990’erne var internettet udelukkende baseret på tekst, men med lanceringen af world wide web blev det som noget nyt også forsynet med billeder, lyd, grafik og animationer, og det blev nemmere for ikke-teknisk kyndige brugere at benytte det. Dermed blev det også for alvor relevant at interessere sig for, hvordan man giver grafisk form til websites, søgemaskiner og andre komponenter på www. De første websites var præget af store tekniske begrænsninger på grund af langsomme transmissionshastigheder og restriktioner i programmeringssprog og browser-teknologi. De tidlige websider lignede mest bog-layout med væg-til-væg-tekst på hvid eller grå baggrund og havde violette links. De tekniske muligheder for at formgive websites blev dog hurtigt forbedret, og webudviklere kunne nu differentiere sig i layout, farver og typografi, og fik bedre mulighed for at kontrollere, hvad der kom frem på brugernes skærme. Grafikere, designere og kunstnere begyndte at designe websider på linje med private brugere af nettet. Allerede i midten af 1990’erne var webbet på vej til at blive et massemedie med et væld af publicerings- og udtryksformer. |
Ida Engholm, forskningslektor, Center for Designforskning fortæller om da nettet blev grafisk. |
Kommentarer
Ken Sloth Rasmussen - kl. 09.29, 17.09.2009
Det er et rigtigt godt initiativ med denne udstilling.
I starten af 1996 lancerede IT-virksomheden Siemens Nixdorf en dansk hjemmeside - som det første i Siemens koncernen.
Jeg havde som Marketingchef ansvaret for etableringen, og så vidt jeg ved var sitet blandt de første kommercielle grafisk-baserede sites i Danmark. Ved lanceringen var der maks. 15-20 andresites i danmark!
www.siemensnixdorf.dk
Jeg har sansynligvis et screenshot af forsiden, hvis det har interesse.
De bedste hilsener Ken Sloth Rasmussen, mobil 40 34 90 05
Henrik J. Larsen - kl. 22.55, 20.09.2009
Kommentar til Ken S. Rasmussen
Der var mange flere danske sites end 15-20 stk., tilbage i 1996. Dengang drev jeg sammen med en anden, et firma der lavede hjemmesider for andre. Hvor mange sites der var, kan jeg ikke huske, men vi var langt fra de eneste, der lavede hjemmesider for andre. :-)
Lisa - kl. 20.32, 27.09.2009
Jeg hørte om denne side i radioen, og kom til at tænke på en af mine yndlingssider om internettets udvikling, synes det har et lækkert layout der passer til web 2.0 med en interactiv tidslinje, og er rigtig skægt fordi der er genkendelige ting (den dansende baby fra 1996, som jeg, pga min alder, personligt kun kendte gennem tv-serien "Ally", eller "Ken lee" klippet fra youtube, men også gamle ting, som man kan grine rigtig meget af (den første besked på internettet var "lo"... fordi det brød sammen herefter))
Der er måske lidt meget fra youtube, men det gør det altså rigtig sjovt... fordi det viser at meget af det der har påvirket internettet (ud over porno) bare er skæg og ballade og amatører. Som det første webcam, der filmede kaffemaskinen i cambridge
Skriv en kommentar
Din email bliver ikke publiseret i samlingen. Alle felter skal udfyldes.