Det kommercielle net

Udbredelsen af WWW skabte enorm interesse for det nye digitale medie og ikke mindst dets kommercielle potentialer. Virksomheder og organisationer fik travlt med at udvikle deres første hjemmesider for at præsentere sig selv og drive handel via webbet.

I USA tog pizzakæden Pizza Hut i 1994 imod den første online-bestilling, og i 1995 åbnede Amazon.com dørene for verdens første virtuelle bogbutik.
I 1997 blev domænenavnet business.com solgt for 150.000 dollars. I 1998 anslog man, at antallet af internetbrugere havde oversteget 150.000.000, og Network Solutions, som på det tidspunkt var den eneste lovmæssige udbyder af domæner inden for .com-, .net- og .org-registrene, rundede registreringen af to millioner domænenavne.

I Danmark lavede Tele Danmark den første kommercielle adgang til internettet i 1994 og investerede et trecifret millionbeløb i udbygning af nettet.
E-handel slog dog først rigtigt igennem herhjemme omkring 1998, hvor det blev tilladt at betale over nettet. Det første køb gennemførtes hos interflora.dk, hvor en buket blomster blev bestilt til erhvervsminister Pia Gjellerup med en tak for ændringen af betalingskortloven.

Med kommercialiseringen opstod et stigende behov hos virksomheder og organisationer for ikke blot at være til stede på nettet, men også at adskille sig grafisk og interaktivt.

Ny teknologi gjorde det muligt at variere webdesignet og samtidig opnå mere kontrol over, hvordan det fremstod på brugernes skærme. I 1995 blev det således muligt at vælge forskellige baggrundsfarver, indarbejde billeder og bestemme layoutets tekstlængder og margener ved brug af browseren Netscape (version 1.1). Den nye valgfrihed resulterede blandt andet i en grafisk trend med sorte baggrundsfarver, hvormed webbet nærmest skiftede farve fra hvidt og gråt til sort i midten af 1990’erne. Samtidig blev det populært at indarbejde grafiske knapper.
Med Netscapes version 2.0 blev det muligt at indarbejde Java Scripts og dermed integrere features som ’roll overs’, ’moving icons’ (micons) og validere indtastningsfelter, hvormed websider kunne gøres mere dynamiske.