Mediesamspil

I midten af 1990’erne begyndte flere udbydere af information og nyheder på nettet at introducere visioner for sammensmeltning af forskellige medieplatforme, og nye konkrete initiativer på mediesammenkoblinger så dagens lys. Samspillet blev oftest omtalt under overskriften ’mediekonvergens’ og blev i stor udstrækning ledsaget af forhåbninger om, at alle medier ville smelte sammen i et og samme digitale medie, nemlig internettet.

Et af de første eksempler på planlagt mediesamspil i Danmark var den første udgave af realityshowet Big Brother i 2001, hvor tv og web transmitterede live fra Big Brother-huset. I 2003 så man under Irak-krigen for første gang livetransmissioner fra en krig på webbet, som desuden foregik i samspil med tv-mediet. Derudover blev pressemødet med statsminister Anders Fogh Rasmussen på Irak-krigens første dag, den 20. marts 2003 kl.10., transmitteret direkte på nettet.

Mediesamspillet stillede nye krav til teknik, funktionalitet og design, idet alle formidlingsniveauer skulle spille sammen og tilbyde brugerne nem og tilgængelig information og interaktion. Idet medieaktørerne begyndte at formidle på flere forskellige platforme, opstod der behov for at skabe sammenhængende grafiske identiteter, og for at udvikle og tilpasse formidlingsformen til webbets hypermodale og interaktive form. Teknologisk var det især videostreamningen, der sikrede brugerne on-line-nyheder på en helt ny måde.

Allerede i webbets første leveår kunne man iagttage en mediemæssig todeling i brugen af nettet. På den ene side var webbet et nyt selvstændigt medie, der føjede sig ind som det sidste led i rækken af de allerede eksisterende medier (aviser, bøger, film, radio og tv) og på den anden side indgik webbet i samspil med selvsamme medier. Det blev almindeligt, at først aviser og siden radio- og tv-stationer ‘gik på nettet’ og oprettede et netsted, ligesom det efterhånden blev normen, at en film eller en bog ikke kunne lanceres uden samtidig at have en eller anden form for tilstedeværelse på nettet.

Hos nyheds- og indholdsproducenter blev visionerne om mediekonvergens ofte koblet sammen med forudsigelser om de eksisterende mediers snarlige død. Ingen af delene skete imidlertid, og navnlig nettet er kommet til at varetage stadig flere funktioner, så som at skabe og modtage skrift, lyd, billeder og levende billeder. Mængden af medieplatforme er overordnet set øget, og samspillet mellem dem er blevet stadig mere komplekst.
Men en egentlig konvergens til ét digitalt metamedie har der ikke været tale om, snarere kan man iagttage en udbredt mediedivergens. Vi har altså ikke fået færre medietyper, hvori de tidligere adskilte medietyper er smeltet sammen, men det modsatte: stadig flere medietyper, der spiller sammen på kryds og tværs.