The goldrush period

Et optimistisk økonomisk klima i den vestlige verden og en voksende interesse for det nye internetmedie skabte i anden halvdel af 90’erne en eksplosiv vækst i antallet af virksomheder, institutioner og organisationer, der oprettede domæner og ’gik på nettet’.

De mange virksomheder, der skulle repræsenteres i det nye medie, skabte et enormt marked for webudviklere og designere. Etablerede grafikere, it-eksperter og selvudlærte webdesignere begyndte at udvikle websites og en skov af små iværksættervirksomheder så dagens lys.
Informationsteknologiske emner rykkede op på prioriteringslisten i virksomheders bestyrelser og direktioner. Hvis man ikke ville kobles af udviklingen var det nødvendigt at hoppe med på it-vognen! Virksomheder investerede ofte hurtigt og ukritisk i it-projekter, hvor forretningsidéen ikke altid var lige gennemtænkt. Alt hvad der havde med it at gøre, havde nemt ved at rejse risikovillig kapital. Succesen imponerede og avlede mere succes, hvad enten den hvilede på fast grund eller løst sand.

Mange nystartede web-virksomheder kunne i løbet af få måneder flytte fra køkkenbordet hjemme i privaten til nye koncernhovedkvarterer, hvor ofte helt unge programmører eller webdesignere blev virksomhedsindehavere med enorme gager. Webdesignere fik status af popstjerner og dem, som ikke selv startede firmaer, blev hyret ind til store lønninger.

På den tekniske side introduceredes i hastigt tempo nye funktioner, programmer og udvidelser, hvormed det grafiske design kunne differentieres og sitets elementer kunne tilføres dynamik og interaktivitet. Blandt de indflydelsesrige teknologier var især Java-scripts, Cascading Style Sheets (CSS) og Flash.

Hypen omkring webdesign førte til webløsninger, hvor det effektfulde og eksperimenterende var i højsædet. For designere gjaldt det om at fremvise, hvad man kunne teknisk og grafisk, og virksomheder fik status ved at være med på den nyeste udvikling. Der kom øget fokus på de oplevelsesmæssige og underholdende aspekter, som skulle positionere virksomhederne og tiltrække nye brugere. Til gengæld måtte brugeren ofte vente eller lede længe efter indhold.

Parallelt med den store interesse for de mange nye designmuligheder, opstod en bevægelse på nettet, som plæderede for brugervenlighed og hurtig adgang til indhold. Den havde vanskeligt ved at slå igennem overfor de kreativt orienterede designere og de mange virksomheder, som ønskede noget ekstraordinært i det nye medie. Men i årene omkring årtusindeskiftet kom problemstillinger omkring brugbarhedsaspekterne imidlertid til at spille en stigende rolle for virksomheder og webudviklere.