Opdag og bidrag

Gå på opdagelse i webmuseets samling og bidrag med kommentarer eller links

Gå på udstilling

Se de kuraterede udstillinger og bliv klogere på webbets historie

Tilbage til samlingen

Discovery Channel Online, 1995 Discovery Channel Online, 1995
Discovery Channel Online

Jessica Helfand, Melissa Tardiff, Interactive Bureau, USA, 1995

Discovery Channel Online

TV kanalen Discovery var en af de første TV stationer som gik på nettet og udnyttede muligheden for at levere nyheder om TV stationen og om kommende programmer på nettet.
Det første site fra 1994/1995 er designet i regi af grafikeren Roger Blacks berømte Interactive Bureau, der fra 1994 betjente nogle af de første store virksomheder og organisationer, som ville på nettet.

Sitet afspejler en ny form for professionalisme på det tidspunkt, hvor websites endnu primært blev designet af it-eksperter eller selvudlærte.
Sitet gør brug af de på det tidspunkt nye tekniske muligheder for at opdele sitet i celler, frames, bearbejde baggrunde og integrerede billeder. Sitet er også et markant eksempel på en sammenhængende stil i farver, opbygning og typografi på webbet. Billederne er anvendt som symboler, der hjælper den besøgende med navigationen på sitet, og til alle ‘opening screens’ for det redaktionelle stof er der valgt fængende billeder.

Sitet viderefører den klassiske modernistiske typografi i en digital nyheds kontekst og blev i samtiden i flere sammenhænge fremhævet som et eksemplarisk webdesign. Sammen med det voksende antal bøger, artikler og community-sites, der håndhævede klassiske grafikeridealer, var sitet med til at konsolidere en normbevarende og konservativ tradition i nettets professionelle og kommercielle ‘overgrund’ og til at sætte nye standarder for nyheds sites et par år før, de fleste andre medier fik øjnene op for potentialerne i det nye medie.

Skrevet 10.07, 10.04.2009 / Opdateret 13.55, 28.09.2009

Kommentarer