Opdag og bidrag

Gå på opdagelse i webmuseets samling og bidrag med kommentarer eller links

Gå på udstilling

Se de kuraterede udstillinger og bliv klogere på webbets historie

Tilbage til samlingen

Habbo Hotel

Sampo Karjalainen, Aapo Kyrölä, Mobiles Disco & Sulake Corporation, England, 2003

Habbo Hotel

Habbo Hotel er et kommercielt baseret, virtuelt hotel for ungdomschat, og et af nettets tidlige sociale netværkssteder.

Habbo Hotel består af chatrum i form af rumligt afbildede hotelværelser. Brugersiderne er linket til hotelværelserne og tillader brugerne at dele indhold og skabe grupper for diskussionsfora og spil. Hver bruger, kaldet en “Habbo”, er repræsenteret ved en animeret on-line-figur, der er omdrejningspunkt for den sociale kontakt.

Som bruger skaber man selv sin Habbo-figur på baggrund af forskellige valgmuligheder. Til Habbo-universet hører desuden et omfattende katalog med tilbehør til brugernes Habbo-figurer og hotelværelser, for eksempel legetøj, møbler og samleobjekter, som kan købes for Habbo-valuta, der (med forældres hjælp) optankes via kreditkortbetaling. Indretningen og besiddelsen af hotelværelser og handel og bytte med især møbler nyder stor popularitet i den virtuelle Habbo-verden.

Habbo Hotel er skabt af to unge finnere, Sampo Karjalainen og Aapo Kyrölä, og blev lanceret i Finland i 2000. Sitet er i dag et af verdens største og hurtigst voksende netsteder for teenagere – som samtidig sælger reklameplads til annoncører.

I februar 2009 findes der lokale Habbo-communities i 33 lande, og der er p.t. oprettet i alt 124 millioner figurer i Habbo-regi og i gennemsnit 11,5 millioner besøgende på sitet hver måned.

Indeværende skærmdump af Habbo Hotel-sitet er fra 2003, produktionsåret for denne version er 2001.

Skrevet 13.23, 04.05.2009 / Opdateret 13.30, 04.08.2009

Kommentarer