Opdag og bidrag

Gå på opdagelse i webmuseets samling og bidrag med kommentarer eller links

Gå på udstilling

Se de kuraterede udstillinger og bliv klogere på webbets historie

Tilbage til samlingen

Hotwired, 1997 Hotwired, 1997
Hotwired

Jeffrey Veen, Wired, USA, 1997

Hotwired

Hotwired var det første kommercielle site, der producerede redaktionelt indhold specifikt til webbet. Sitet blev lanceret i 1997 som en selvstændighed enhed til den trykte udgave af magasinet af samme navn.

Hotwired online revolutionerede designsproget for magasiner på nettet på det tidspunkt. Stilen var ekspressiv og eklektisk. Skrifter, farver og piktogrammer skiftede fra side til side og på de enkelte sider i en samplede stil, der kendes fra postmoderne pre press grafik.

Som noget nyt i 1997 ændrede baggrundsfarven sig, hver gang brugeren kom ind på sitet. Det gav fornemmelse af aktivitet, og var teknisk muliggjort ved at flere separate versioner af sitet var placeret på forskellige servere.

Designeren Jeffrey Veen, der stod bag sitet, udgav i 1997 bogen ”Hotwired Style. Principles For Building Smart Web Sites”, hvori han beskriver arbejdet med HotWired på et tidspunkt, hvor der ikke var tradition for at ofre særlig stor opmærksomhed på de grafiske aspekter ved mediet. Han fik forholdsvis frie tøjler, og det skabte opmærksomhed: ”Hotwired’s premier frontdoor must have stunned surfers in those early Web days of nothing but text-heavy, grey Web pages”.

Skrevet 10.07, 10.04.2009 / Opdateret 15.32, 01.07.2009

Kommentarer