Opdag og bidrag

Gå på opdagelse i webmuseets samling og bidrag med kommentarer eller links

Gå på udstilling

Se de kuraterede udstillinger og bliv klogere på webbets historie

Tilbage til samlingen

Kforum, 2011 Kforum, 2011
Kforum

Timme Bisgaard, Advice, 2011

Kforum

Kforum er et onlineforum for professionel kommunikation. Sitet blev etableret i 1999 som et internt projekt i kommunikationsbureauet Advice A/S, men har i dag cirka 50.000 brugere og 7.500 aktive deltagende medlemmer, der har oprettet personlige profiler.
K-forum er det første fagblad i Danmark, der overgav produktionsmidlerne til brugerne ved at stille en digital infrastruktur og social software til rådighed. På den indholdsmæssige side indeholder sitet fagartikler med mulighed for at kommentere og debattere gennem blogs, udveksling af specialer og powerpoints. I sitet er det desuden muligt at oprette profiler, etablere netværker og reklamere for begivenheder. En joboversigt tjener som børs for branchens aktuelle kommunikationsstillinger.
Designmæssigt refererer Kforums røde logo til ophavs-firmaet Advice’s corporate logofarve. Opsætningen er enkel med billedfrise af brugere som blikfang og ovenover overskrift-links på de indholdssektioner, sitet består af. Hovedparten af forsiden består af indrammede oversigter over seneste og mest populære artikler og antallet af kommentarer samt jobbørs.
Den øverste del af forsiden er forbeholdt reklamer. Som helhed fremstår sitet skriftbåret, grafikken understøtter neutralt indholdet, og demonstrerer forummets fokus på indholdsproduktion og debat.

Skrevet 12.43, 12.05.2011 / Opdateret 12.47, 12.05.2011

Kommentarer