Opdag og bidrag

Gå på opdagelse i webmuseets samling og bidrag med kommentarer eller links

Gå på udstilling

Se de kuraterede udstillinger og bliv klogere på webbets historie

Tilbage til samlingen

Lycos

Michael L. Mauldin, Carnegie Mellon University, USA, 1994

Lycos

Lycos er som den samtidige Webcrawler en fuldtekst-søgetjeneste, også med edderkoppen som element i logoet. Lycos blev udviklet i 1994 af dr. Michael L. Mauldin og et team af forskere fra the Carnegie Mellon University Center for Machine Translation. Lycos’ navn kommer af det latinske navn for ulveedderkoppen, der aktivt jager sit bytte.

Da Lycos første gang blev lanceret den 20. juli 1994, havde den et katalog-omfang på 54.000 dokumenter, men mindre end en måned senere havde den nye søgemaskine optaget mere end 390.000 sider i sit indeks. I begyndelsen af 1995 havde Lycos indekseret mere 1,5 millioner dokumenter, og tallet voksede hurtigt til over 60 millioner sider, hvilket dengang gjorde den til webbets største søgemaskine.

Lycos ændrede siden formål og fik karakter af portal i netværk med flere regionale sites og tjenester, og blev indekseret efter emner og nyheder. I dag arbejder Lycos sammen med Yahoo, som tjenesten får sine søgeresultater fra.

Skrevet 10.07, 10.04.2009 / Opdateret 10.40, 10.08.2009

Kommentarer