Opdag og bidrag

Gå på opdagelse i webmuseets samling og bidrag med kommentarer eller links

Gå på udstilling

Se de kuraterede udstillinger og bliv klogere på webbets historie

Tilbage til samlingen

NokianTyres, 2009 NokianTyres, 2009
NokianTyres

NokiaTyres, Finland, 2009

NokianTyres

NokianTyres fabrikerer dæk til biler og cykler. Virksomhedens første site fra 1998 blev designet af den unge finske grafiker Miika Saksi. Layoutmæssigt byggede sitet videre på printmediets klassisk-modernistiske grid-opbygning, som markeredes af punkterede linjer, der fik forsiden til at ligne et ark karton, hvor elementerne var til at klippe ud og folde til en 3D-struktur.

Sitet repræsenterede den ‘grafiske vending’ på nettet i midten af 1990’erne, hvor store webdesign-opgaver blev lagt i hænderne på grafikere og æstetisk orienterede webdesignere, der på tværs af genrer bidrog til en æsteticering af webdesign-feltet, men som også blev udsat for kritik fra brugervenligheds-eksperter, der mente at hensynet til grafik stod i vejen for brugervenlighed og hurtig adgang til indhold.

NokianTyres nuværende sitedesign (2009) præsenterer virksomhedens produkter med en kombination af neutral informationsformidling og humoristisk reklame-film.

Forsiden åbner med en reklame-video. Hovedmenuerne er repræsenteret med billeder af virksomhedens dæk på eksklusive biler. Undersiderne består primært af tekst med informationer om virksomheden, dens produkter og ydelser.

Som helhed fremstår sitet som et traditionelt virksomheds-præsentations-site, der remedierer den trykte brochure-form, og hvor netmediets dynamiske potentialer primært udnyttes på forsiden.

Skrevet 10.07, 10.04.2009 / Opdateret 14.44, 05.01.2010

Kommentarer